BARTs facade

 

Nytårsskak i Skolegade

 

Chess house drager på udflugt til artcafeen BART den 5. januar. hvor årets første CH Superlyn afholdes.
De muntre skakinteresserede herrer, der ejer BART (og dem er der 6 af!), langer sponseret øl fra Ceres over disken, mens der bliver gået til makronerne på skakbrætterne.

 

Turneringen spilles som sædvanligt med to runder, først indledende og derefter finalerunden, hvor pulsen ofte kommer op i det røde felt inden spændingen bliver udløst og den endelige vinder er fundet.

 

 

 

Chess House forventer, at samarbejdet med BART bliver langvarigt og positivt for alle parter. BART har udtrykt ønske om at være Chess House ambassadører i midtbyen, og på den måde bidrage til at skakken får endnu bedre vilkår i Aarhus. I Chess House tror vi på, at jo mere vi synliggør skakken og gør den lettilgængelig, jo flere vil blive fristet til at spille, uanset om det er i Skolegade eller i Chess House.

 

BART_servering

 

Så plej tømmermændene og drag på eventyr i Skolegade med Chess House og BART  fredag den 5. januar.
 

 

Indbydelsen er HER, tilmelding sker HER og BART finder du HER.
OBS Kampstart er kl. 19:00

 

 

 


JMC 2017 #4 blev en stor succes!

 

 

JMC 4 et sandt juleeventyr.

Det skete i de dage, at sneen dalede ned over Chess House, og glade skakinteresserede børn var kommet fra nær og fjern med deres forældre for at deltage i årets sidste Junior Master Class.
Stemningen var helt i top fra morgenstunden, hvor skakhuset var fyldt til bristepunktet, da alle deltagere skulle skrives i mandtal. Sammen med de fire vise mænd drog børnene i samlet flok til træningslokalerne, hvor de i de følgende 2,5 timer modtog visdom og klogskab ud i skakkens utallige mysterier. Der var ikke røgelse og myrra, men i stedet komplekse opgaver og hemmelige opskrifter på farlige åbninger og magiske slutspil.
Da middagstid nærmede sig og sulten stod for døren, åbenbarede der sig et sandt julemirakel: 20 store dampende pizzaer havde fulgt ledestjernen over Chess House og stod nu klar til indtagelse for den store skare. Nu udfoldede der sig scener, der nærmest mindede om et romersk orgie, og inden sandet var løbet igennem timeglasset, var alle pizzaer fortæret og forsvundet i de svulmende veltilfredse maver. Julehyggen og roen faldt over det gamle skakhus, og børnene ladede nu op til de kommende gladiatorkampe på skakbrættet, hvor der ikke ville blive vist nåde

Se, det var et rigtigt juleeventyr.

Læs videre
JMC 2017 #4 blev en stor succes!”


Julefrokost i Chess House lørdag d. 16. december

 

 

Efter er år med meget nyt i Chess House runder vi af med noget kendt, en god, gammeldags traditionel julefrokost!

Vi åbner kl. 18:00 og håber at se rigtig mange, inden den lækre mad serveres kl. 18:30.

MENU

Marinerede sild med karrysalat
Stegte sild i lage
Fiskefilet med citron, remolade og rejer
Leverpostej med champignon og bacon
Stegt medister med grønlangkål
Flæskesteg med rødkål
Oste med brød og smør
Ris a la mande m. kirsebærsovs

Læs videre
Julefrokost i Chess House lørdag d. 16. december”


Fodbold i CH lørdag d. 11 og tirsdag 14. november

 

 

Fodboldlandskampene mellem Irland og Danmark kan følges i Chess House.

Lørdag er huset fuld af aktivitet hele dagen med undervisning af piger, juniorer og kvindelandsholdet, men da kampen Danmark – Irland først starter kl. 20:45, holder Per Oehlerich åbent for fodboldfans!  Der åbnes kl. 19:00 og senest 19:30 bestilles der pizza.

Læs videre
Fodbold i CH lørdag d. 11 og tirsdag 14. november”

Sven og John strandet i Bukarest

Man kan endnu ikke ringe til vores formand, Sven Christensen, da hans hjemkomst er udskudt en uge.

Han og hans søn John har den sidste måned været på alle tiders skaktur. Først deltog John i World Cadets Chess Championship 2017 (#38) i Brasilien og dernæst i European Youth Chess Championship 2017 (#76) i Rumænien, den sidste sammen med 15 andre ungdomsspillere fra Danmark (læs om guldregnen her og her og om reception i Chess House her).
Efter planen skulle Sven og John være fløjet til Billund i forgårs, søndag, men pga. brand i en motor under starten blev de evakueret og indlogeret på hotel i Bukarest, hvorfor de først kommer hjem sent søndag aften, d. 24.

Når det nu skulle være, var det meget betænksomt af den motor at gå i brand, inden de bageste hjul slap jorden!