Chess House deltager i vellykket multievent

 

 

I sidste uge Deltog Chess House i multieventet Verdensbadene, der blev afholdt i Badeanstalten Spanien. Eventet var temabaseret på badekultur i forskellige tidsperioder og Chess House var eksponent for antikkens tænkere. Showet var bygget op med store sejl, der var spændt ud over bassinet, kæmpelysshow, musik både under og over vandet, udsmykning der skabte de helt rigtige rammer, alt i alt et rigtig professionelt set up.

Selve showet startede med klassisk guitar spillet af en super dygtig virtuos, hvorefter Antik Museet fra Aarhus Universitet lavede speed talk om antikkens badekultur, og så sluttede Chess House af med simultan skak med John Christopher Christensen ved cafeborde opstillet langs bassinkanten. Benjamin Terndrup støttede solidt op om John om mandagen, og sammen med hans kæreste var Chess House velrepræsenteret.

Showet kørte 2 gange mandag og 2 gange om tirsdagen med en pause imellem de to sceancer, og det fungerede rigtigt godt.

Helt klart en god oplevelse for både deltagere og udøvere. Tak til Mikkel fra Sport & Fritid, Aarhus Kommune for god behandling, vi er helt klart klar en anden god gang.