Bustur til Bad Zwischenahn

 

 

I lighed med tidligere år arrangerer Mads Boe en skaktur til Bad Zwischenahn, denne gang med mulighed for at komme frem og tilbage med bus for kun 375,- kr. Turneringen afvikles fra torsdag d. 25. til søndag d. 28. januar 2018, hvorfor bussen kører fra Aarhus om onsdagen ved 15-16 tiden; ruten er godt og vel 500 km.

Du kan læse om turen og købe busrejsen på Chess House Webshop. Husk turneringstilmelding og den nødvendige besked til mads, der på et senere tidspunkt laver aftalen om overnatning.
Tilmeldingsfristen er mandag den 11. december, højeste deltagerantal er 40 (familie medregnet), og turen tilbydes efter ‘først til mølle’-princippet.