Zoltan Ribli i Danmark

 

Foto: Mads Boe

Stormester Zoltan Ribli fra Ungarn er i denne weekend i Danmark for at undervise ungdomseliten. Ribli var tilbage i starten af 80erne nummer 9 i verden, men huskes måske bedst som guldmedaljevinder med Ungarn ved OL i Argentina i 1978, hvor Ungarn nærmest sensationelt vandt foran Sovjetunionen. Ribli scorede på bræt 2 9/13 uden nederlag. Ribli nåede at spille 12 olympiader og scorede 93 point i 145 partier med kun 8 nederlag. Se mere om Zoltan Ribli på Wikipedia og i OlimpBase (søg fx ‘Ribli’ på Men’s Chess Olympiads’ Overall Statistics 1927-2014).

Træningssamlingen foregår i Chess House i Aarhus og startede fredag aften, og slutter igen mandag eftermiddag.

Deltagerne i træningssamlingen er:

IM Jesper Søndergaard Thybo

FM Jonas Bjerre

FM Filip Boe Olsen

FM Mikkel Manosri Jacobsen

Nicolai Kistrup

Bjarke Hautop Kristensen

Mads Pasztor

Thomas Søndergaard Thybo

Asbjørn Hovgaard Schack

Zoltan Ribli har brugt de to første dage på at diskutere åbninger med de unge talenter, og efter ønske fra flere, vil han også vise et par af hans egne partier mod verdensmestrene.

Foto: Mads Boe

Foto: Mads Boe