Skaktur til Tyskland

For første gang nogensinde har Chess House kastet sig ud i opgaven som medarrangør af en rejse til en turnering i udlandet. På jomfruturen var rejsemålet Nord-West Cup turneringen i Bad Zwischenahn i Tyskland.

Jan Rewitz fra Østjydsk Turistbusser lagde bus til, og Poul Rewitz, bror til ejeren af busselskabet og også enthuastisk skakspiller, stillede sig til rådighed som chauffør på turen. Mads Boe stod for selve turneringen og hotelarrangementet. Fin arbejdsdeling.

34 deltagere havde købt billet gennem vores nye webshop, som dermed også fik en god start og nu er klar til at håndtere transaktioner i Chess House-regi fremover.

Vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger fra glade deltagere, der både opfordrer os til at gentage denne tur næste år og til, at vi udbyder ture til andre turneringer. Det arbejde vil vi nu gå i gang med at planlægge med vores samarbejdspartnere.

Om der var problemer undervejs, ja da! Alt fra køresyge til unge tyskere, der muligvis snød i turneringen osv. osv. – Men det er jo en del af oplevelsen, når man er på langfart.
For at blive bedre og bedre til at lave skakrejser, udsender vi i den kommende tid et spørgeskema til alle deltagere, så vi kan få feedback og dermed lave endnu bedre skakrejser fremover. CH skakrejser er kommet for at blive!

Chess House hilser og takker alle deltagere, frivillige, sponsoren og samarbejdspartnere i forbindelse med turen og ser frem til næste gang.

Se billeder i Galleriet HER og læs mere om turen og turneringen på DSU.