Festugeturneringen: Tre vindere!

To Festugemestre: Bjarne Light og Martin Matthiesen.

Den tredie Festugemester: Karsten Rasmussen.

Det blev en særdeles spændende søndag! Efter tre remiser i toppen i 6. runde, skete der en hel masse i sidste runde.De tre i toppen: Bjarne Light, Tobias Christensen og Johan Hardlei alle med 4½ mødte hver én med 4: Rasmus Thøgersen, Martin Matthiesen og Karsten Rasmussen. Også Rasmus Skytte havde 4, men han formåede ikke at vinde over Jeanne Philippe Miqueu.

Først blev hidtidige stjerne Johan kørt over i sidste runde:

Tobias spillede meget forsigtigt med hvid og tilbød hurtigt remis, men det var Martin ikke indstillet på:

Tilbage sad Bjarne, der som den eneste nu kunne nå de forjættende 5½, der ville give alenesejren. Og han sad endda med et klart vundet tårnslutspil, men han gik som hvid i sort og så ikke oplagte gevinster, fx her:


Her vinder 53…e5+ Kf5 54.Tf7+ Kg4 55.e6 let.

Sort fik d-bonden for h-bonden og pludselig havde man en teoretisk remisstilling! Bittert for Light ….

Ergo: Det betød således en tredelt førsteplads til Bjarne, Martin og Karsten, alle således med 5 points! Johan fik fortjent præmien som bedste under 2101 med 4½ points; præmien til bedste under 1801 blev delt af to Nordrejuniorer: Filip Holm og Alfred Hedelykke begge med 3 points, og endelig gik præmien til bedste under 1501 til Jens Jacob Prasse ligeledes med 3 points.

Bortset fra det lave deltagerantal var arrangørerne tilfredse med turneringen, også det nye forfriskende svenske system! Det vil sikkert blive gentaget næste år.
Link til alle partierne her; link til turneringstabellen her.
Billeder fra sidste runde her.

Vi slutter af med et lucky punch længere nede i tabellen: