Zoltan Ribli i Danmark

 

Foto: Mads Boe

Stormester Zoltan Ribli fra Ungarn er i denne weekend i Danmark for at undervise ungdomseliten. Ribli var tilbage i starten af 80erne nummer 9 i verden, men huskes måske bedst som guldmedaljevinder med Ungarn ved OL i Argentina i 1978, hvor Ungarn nærmest sensationelt vandt foran Sovjetunionen. Ribli scorede på bræt 2 9/13 uden nederlag. Ribli nåede at spille 12 olympiader og scorede 93 point i 145 partier med kun 8 nederlag. Se mere om Zoltan Ribli på Wikipedia og i OlimpBase (søg fx ‘Ribli’ på Men’s Chess Olympiads’ Overall Statistics 1927-2014).

Træningssamlingen foregår i Chess House i Aarhus og startede fredag aften, og slutter igen mandag eftermiddag.

Læs videre “Zoltan Ribli i Danmark”

“Ungdomslandskamp” mod Nordtyskland

Oprettet: Tirsdag, 30 maj 2017 

Skrevet af Mads Boe 

I den forgangne weekend fandt der et lidt anderledes træningsarrangement sted i Chess House i Aarhus. Tre danske ungdomsspillere dystede med tre tyske ungdomsspillere fra området omkring Hamburg. Arrangementet var kommet i stand i samarbejde med den anerkendte tyske træner Wolfgang Pajeken fra Hamburg.

De to landshold så således ud.

Tyskland:
1. FM Alexander Riess (2220) – årgang 2001
2. Daniel Kopylov (2138 – årgang 2003
3. Jakob Pajeken (2120) – årgang 2003

Danmark:
1. Filip Boe Olsen (2189) – årgang 2003
2. Sophus Mechlenburg Møller (2142) – årgang 2000
3. Thomas Søndergaard Thybo (1987) – årgang 2002 (søndag erstattet af Johan Hardlei (1990) – årgang 2000)

De to landshold foran Chess House i Aarhus: Forrest: Alexander Riess, Jakob Pajeken og Filip Boe Olsen. Bagerst: Johan Hardlei, Daniel Kopylov, Wolfgang Pajeken og Sophus Mechlenburg Møller. Foto: Mads Boe

Læs videre ““Ungdomslandskamp” mod Nordtyskland”

Træning og undervisning: Step II

Torsdag den 18. maj holdt vi det første trænermøde i Chess House. De fremmødte fik en gennemgang af tankerne og ideerne, der hidtil er blevet fremlagt omkring træning i Chess House.

Status er, at ca. 15 kompetente skakspillere har meldt sig som potentielle trænere fremadrettet. Nogle ønsker at træne skoleskakspillere, andre ønsker at undervise voksne på højt niveau, og en del er indstillet på begge dele. Det giver et solidt grundlag for at arbejde videre med udviklingen af undervisningen.

Læs videre “Træning og undervisning: Step II”

Invitation til TRÆNERMØDE i Chess House

Mødet afholdes torsdag den 18. maj kl. 18 i Chess house

Da vi nu har fået skabt en stærk og kompetent Webgruppe i Chess House, rykker vi videre til etableringen af en ligeledes skræmmende dygtig trænergruppe. En vigtig del af fremtidens fundament i Chess House er undervisning i skak. Vores målsætning er ganske enkel: Man skal være lidt klogere efter hvert besøg i Chess House – i form af konkret viden og/eller erfaring.  Vi tror på, at stort set alle skakspillere gerne vil være bedre til spillet. Derfor falder det helt naturligt indenfor vores formålsparagraf i Chess House at stræbe efter at tilbyde den bedste og mest alsidige skakundervisning i Danmark.

Vi inviterer trænere med interesse for to hovedgrupper:

Læs videre “Invitation til TRÆNERMØDE i Chess House”

Præsentations- og samarbejdsmøde 1

I aftes blev der afholdt et Præsentations- og samarbejdsmøde. Anledningen var, at vores nye formand allerede har sat nogle nye tiltag i gang, ligesom han præsenterede foreningens nye strategier. Der var ikke annonceret aggressivt, og der mødte da også kun ca. 10 op, men disse var heldigvis alle debatlystne, så der kom meget feed back og mange ideer frem!

Mødet var det første i en møderække, hvor alle vil være velkomne, og der vil fremadrettet blive inviteret mere aggressivt. Sven kaldte selv det første møde for Index 100, altså her hvor vi starter, og det punkt vi senere kan sammenligne med! Læs videre “Præsentations- og samarbejdsmøde 1”

Plovjernet

Den første onsdag i maj gæstede Morten Fabrin fra Fur Chess House. Han har skrevet bogen “Plovjernet” om den autodidakte dobbelte danmarksmester Christian Poulsen fra den jyske hede og holdt et fint foredrag om Plovjernets liv og levned, ligesom han via hurtigt gennemspillede partier portrætterede Plovjernets aggressive spillestil. Og den hænger naturligvis sammen med hans øgenavn: “Han pløjede modstandernes stillinger op med kraftfuld officersspil!”.

Læs videre “Plovjernet”