NyhedUncategorized

Flemming Pagh overraskede

Flemming Pagh var underdog, men vandt turneringen med et helt points forspring!

I onsdags blev årets første Onsdags-EMT færdigspillet. Flemming Pagh var Mestergruppens lavestratede, men i en meget jævnbyrdig gruppe tog han overraskende teten og førte før sidste runde med et halvt point ned til et helt kobbel af forfølgere.

Én af disse var Mikkel Hansen, som Flemming skulle møde i sidste runde. Flemming var ude med et tidligt remistilbud, men situationen taget i betragtning, spillede Mikkel videre på gevinst. Den kom han vist ikke i nærheden af, og til sidst vandt Flemming endda partiet!

Dermed havde Flemming sikret sig førstepladsen med 3½; tre spillere nåede op på 2½, nemlig Benny Lauridsen, Graham Taylor og Per Oehlerich.

Basisklassen blev sikkert vundet af Jonas Nielsen

Basisklassen: Jonas Nielsen var favorit i en Basisklasse med 10 deltagere. Han tog i anden runde en strategisk remis mod Bjarne Lysgaard-Egeberg, men ellers var der ingen slinger i valsen, og Jonas triumferede med 4½ af 5! Bjarne kom ind på en firdelt andenplads sammen med Søren G Christensen, Brian Kristensen og Søren Rud Ottesen, alle scorede 3 points.

Link til turneringstabellerne her.